Nyhedsbreve

Thulins 7 gode råd til at give flygtningebørn et kaosberedskab

Artiklen baserer sig på oplæg om børns uregulerede nervesystemer, afholdt af Jette Thulin, underviser ved Dansk Flygtningehjælp. Hun plæderer for, at pædagogisk personale giver børn med psykisk sårbarhed et ”kaosberedskab”. Rådene er møntet på de mest udsatte flygtningebørn, men kunne for så vidt lige så godt gælde børn indenfor autismespektret.

Et blik på hjernen

Jette understreger, at traumer kan være både fysiske og psykiske. Hun underviser i de psykiske, hvor traumer ikke hovedsageligt ligger i begivenheden, men derimod i måden begivenheden håndteres på.

At have uregulerede nervesystemer betyder, at et barn er i konstant høj arousal. Den måde man som flygtning bliver modtaget på, har stor betydning for, hvordan traumer folder sig ud. Flygtningefamilier oplever mange krydspres ved ankomsten til deres nye land. Det sker typisk i form af 3 hovedstressorer:

1) Traumer: Ikke alle, der har været på flugt, er traumatiserede - men alle, der har været på flugt, er påvirkede.

2) Socioøkonomisk stress: Familierne har meget få penge til at forsørge deres børn og meget lille indflydelse på rammerne for eget liv. Eksempelvis kan de ikke selv bestemme, hvor de vil bo. Det giver de nyankomne et øget behov for at kunne kontrollere det, de kan – f.eks. deres børns liv.

 3) Eksilstress handler om, at skulle tilpasse sig til ny samfundsorganisering, andre traditioner, sprog, familiestruktur og forståelse mv. I Danmark møder forældrene uforudsete udfordringer, eksistentielle kriser mv. Tilmed uden at deres bedsteforældre, søskende m.fl. kan støtte dem. De er helt alene med børneopdragelsen i et nyt land. Børnene har sjældent været i dagtilbud før og de mest sårbare børn har fysisk eller psykisk været adskilt fra mor og/eller far under lange perioder af flugten, hvis ikke flere år.

Giv børnene et kaosberedskab

Som professionelle skal vi møde de mest sårbare flygtningebørn med et kaosberedskab, dvs. mindske spillerummet for tilfældigheder og uforudsete hændelser. I dagtilbudsregi betyder det, at børnene ikke skal gætte sig til, hvad der skal ske. Børn med øget arousal og traume lever ofte i kaos. De har derfor svært ved at organisere, skabestruktur og orden. 

Som professionelle skal vi derfor møde op med den forudsigelighed, som barnet har brug for i forhold til de førnævnte hovedstressorer. ”Alt rod skal fjernes, både i overført og bogstavelig forstand. Indretningen af rum og omgangsformer skal være på plads, inden det psykisk sårbare barn ankommer”, påpeger Thulin.  

7 råd til mødet med psykisk sårbare børn

1. Lær om traume - lær symptomer på stress at kende

• Koncentrationsbesvær

• Uro eller passivitet

• Hukommelsesbesvær

• Dårlig søvn

2. Vær det rolige nervesystem

• Undgå at blive vred og skælde ud

• Vær opmærksom på din egen indre tilstand

• Vær ved siden af barnet

• Benyt alternative kommunikationsformer 

3. Lav struktur og ritualer

• Tydelig plan for dagen (eller dagsorden for mødet)

• Faste ritualer

• Faste regler

• Forudsigelighed skabes ved at anskueliggøre og visualisere

4. Organiser legen

• Sørg for at lege organiseres og superviseres

• Minimer situationer med ukendte faktorer

• Træn samværsformer

5. Forstå kulturforskelle og se altid på familiekultur, før landekultur

Vær opmærksom på:

• Forskelle i opdragelsestraditioner

• Ændringer i familiestruktur

6. Prioriter forældresamarbejdet

• Samarbejde er vigtigt, uanset forskelligheder

• Der kan være udfordringer med at skulle adskilles fra sit barn

• Brug tolk ved vigtige samtaler

• Brug aldrig umyndige søskende som oversættere

• Brug billeder og fotos til at fortælle

• Brug appen SayHi

7. Lad sproget sprudle

• Sprog er identitet

• Vis interesse for familiens modersmål

• Lad dig ikke begrænse af det verbale

• Brug piktogrammer som støtte

• Hav bøger på flere sprog

 Jette Thulin er konsulent i Dansk Flygtningehjælp - Viden og udvikling, Integration. Hun underviser i psykoedukation, psykisk sårbarhed og behandler traumatiserede flygtningefamilier. Jette er uddannet folkeskolelærer og har mange års erfaring med at undervise og arbejde med børn og familier med flugtbaggrund. Derudover har hun en efteruddannelse som narrativ terapeut, neuroaffektiv supervision, dansk som andet sprog m.m

Sådan giver vi kaosberedskab til børnene

Denne artikel tager afsæt i den foregående artikel, baseret på Jette Thulins webinar om børns uregulerede nervesystemer. I et interview med Vicky Solbjerg Sandkær, Souschef fra Børneinstitutionen Byskovgård, fortæller hun, hvordan de som pædagogisk personale kan relatere deres pædagogiske arbejde til Thulins 7 gode råd til at give flygtningebørnene et kaosberedskab.

Struktur, ritualer og organiseret leg.
Indkøringer planlægges med udgangspunkt i STROF-modellen med det formål at skabe tryghed og overblik for børn med flygtningebaggrund. Vicky Solbjerg Sandkær (der ses på billedet) forklarer, hvordan de i Byskovgård kan relatere deres pædagogiske arbejde til Thulins 7 råd i mødet med psykisk sårbare børn.

 Vægt familiekultur over landekultur:
”Vi er meget opmærksomme på at møde det enkelte barn og dets forældre med samme nysgerrighed og interesse – som i alle andre familier. I indkøringsfasen kan flygtningeforældrene være en del af institutionens hverdag, så længe der er et behov for det”, fortæller Vicky.  Nysgerrighed, og den tidligere prioritering af forældresamarbejdet, lærer Byskovgårds personale at adskille det specifikke – hvad der er vigtigt af værdier og normer for den enkelte familie, fra det generelle: landekulturen. På den måde ryddes mange kulturelle fordomme af vejen.

Eksilstress er noget andet end kultur:
”Det er vigtigt at have en forforståelse af, at flygtningefamilierne kan have store traumatiske oplevelser med i bagagen”, indleder Vicky og fortsætter: ”Nogle situationer virker meget voldsomme for flygtningeforældrene. Ikke så meget på grund af den hændte situation i nuet, men reaktionerne kan tage udgangspunkt i oplevelser af særdeles voldsom karakter fra fortiden. For eksempel kan vi umiddelbart tænke, at forældre overreagerer voldsomt, hvis deres barn slår sig, eller har næseblod – men vi må forstå, at deres udgangspunkt kan være et helt andet end vores”. 
Vicky fortsætter: ”Det giver forældrene tilliden og trygheden igen, når du undersøger, hvad der er på spil for dem, anerkender og legitimerer deres bekymringer og fortæller, at det er helt normalt at falde på legepladsen og få små sten på næsen”. 
”Det, at gøre forældre trygge i, at deres børn skal lande her, er rigtig godt givet ud, idet børnene giver slip og slapper af, når deres forældre gør det”, understreger Vicky.

Valg af alternative kommunikationsformer:
Når det lille nye barn, som personalet ikke kan tale med, skal forstå, at det skal bevæge sig fra en aktivitet til en anden, anvender Byskovgård piktogrammer, her billeder af barnet selv, ’der cykler’, ’bærer madpakken fra A til B’ osv. Det guider, med afsæt i barnets konkrete erfaringer, den lille sikkert igennem hverdagen.
Vicky tilføjer: ”Derudover anvender vi kropssprog og fagter, i måden vi taler på – baseret på ’tegn til tale’ og vi tester forståelsen ved hjælp af tolk. Det fascinerende er dog, at vi jo faktisk er vant til at gå med børn i vuggestue en hel dag, uden at forstå det sprogligt, og alligevel kunne aflæse alle dets behov, så på en måde er det ikke så forskelligt med flygtningebørn”.

For at minimere de mange situationer med ukendte faktorer, som Thulin beskriver, placeres nye flygtningebørn derudover i faste grupper med fast tilknyttet personale omkring sig og der anvendes altid professionel tolkebistand fra start af – både til fysiske møder og telefontolkning til oversættelse af hverdagens opståede spørgsmål og skrivelser, mens modtagelsespædagogen fra Nordbycenteret hjælper med oplæring i tabulex (forældreintra), apps, billedillustration, piktogrammer og aflæsning af kropssprog. 

Byskovgård samarbejder også tæt med familiens sundhedsplejerske og familiekonsulent. Det sikrer fælles fodslag i understøttelse – hele vejen rundt om familien.

Anvendelse af Thulins råd i praksis:
Ved modtagelsen og indkøringen af et særligt sårbart flygtningebarn, kan pædagogisk personale med fordel løbe Thulins 7 råd igennem og lade sig inspirere af Byskovgårds praksis. Det giver flygtningebarnet et kaosberedskab.
Derudover kan Thulins råd  med fordel bruges, når underrettelse på et flygtningebarn overvejes. Blandt andet for at gennemgå om dagtilbuddet har givet barnet et kaosberedskab? Eller om der er noget, der står tilbage, ift. Thulins 7 råd.
Ved tvivlsspørgsmål om flygtningefamilien, spørg da endelig familien selv, eller kontakt rette familiekonsulent fra Integration og Netværk. 

Det pædagogiske arbejde med ukrainske småbørn:
Hvad er forskelle og ligheder i arbejdet med ukrainske småbørnsfamilier – og andre flygtningefamilier? Det redegøres der for nedenfor. Artiklen baserer sig på erfaringer fra Dansk Flygtningehjælp og erfaringer fra Familiekonsulentteam ved Integration og Netværk.  

Den metodiske tilgang er ens:
De pædagogiske metoder er ens i arbejdet med alle flygtningebørn. Brug derfor STROF-modellen som pædagogisk planlægningsredskab og giv børnene et kaosberedskab, baseret på Jette Thulins 7 gode råd ovenfor. Gør I som dagtilbud det, er I rigtigt godt på vej. 

Forskelle i flugtbaggrund – ingen mænd:
En forskel mellem ukrainere - og andre flygtningegrupper, vi hidtil har modtaget i Slagelse Kommune, beror til gengæld på flugtbaggrund. 
Størstedelen af de ukrainske mødre, der kommer hertil, skal for første gang have det hele til at fungere selv, mens far kæmper i krigen for Ukraine.
Det udsætter ukrainske mødre for mere eksilstress, og flere krydspres, end vi har været vant til i arbejdet med flygtningemødre. Hjælp derfor gerne de ukrainske mødre ind i fællesskaberne. Præsenter dem for andre småbørnsfamilier, som de har sprogfællesskaber med – og inviter dem med til forældrekaffe mv. De har brug for netværk - og søstersolidaritet.

Længere indkøring:
I Ukraine er der et andet system end i Danmark, herunder 3 års barsel. Større børn, der aldrig har været i dagtilbud, kan have behov for en længere indkøring.

Fakta: Sådan hjælper du ukrainske småbørn:
Center for Udsatte Flygtninge (CUF) giver, baseret på oftest stillede spørgsmål, gode svar om det pædagogiske arbejde med ukrainske småbørn:
Hvordan skal vi tage imod børnene i institution eller skole, når familierne regner med at skulle tilbage til Ukraine snart? Mange ukrainere befinder sig i et limbo lige nu, og håber – og regner med – at de kan tage tilbage til Ukraine snart. Men ingen ved, hvad der kommer til at ske, og konflikter varer ofte længere, end man lige tror. Det er vigtigt for flygtninge – særligt børnene – at komme ud at kufferten, få en normal hverdag og en følelse af at høre til og kunne se lidt fremad.
Så udgangspunktet med børnene – både de små og de store – må være, at nu er de her hos jer. Børnene skal ind i børnefællesskabet og skal kunne se sig selv udvikle sig og rykke videre i en dansk kontekst. Tal med Familiekonsulenten og forældrene om familiens perspektiver for fremtiden og fortæl dem, hvorfor og hvordan I også planlægger forløb fremadrettet sammen med børnene.
Hvordan støtter jeg et barn fra Ukraine, som ser ud til at mistrives? Jeg er i tvivl, om det er en reaktion på krigen og omvæltningerne, eller om det er noget andet – måske en diagnose. Det er normalt for børn (og voksne) at reagere på krig og flugt.
Det er vigtigt at være opmærksom og støtte barnet såvel som forældrene i at etablere en ny hverdag. Og det er vigtigt at opbygge tillid og give barnet mulighed for at udtrykke sig, bearbejde og fortælle om, hvordan hun eller han har det. Men mens I gør det, så giv det gerne en lille smule tid, hvor I samtidig kan observere barnet. Så kan I på den baggrund vurdere, om barnet har brug for særlig støtte, eller ej. Tal med forælderen om, hvordan barnet har det, og har haft det tidligere, og om, hvordan I bedst sammen kan støtte barnet.

Se også Center for Udsatte Flygtninges nye håndbog om børn med flugtbaggrund i institution og skole.

Håndbøgerne kan - indtil lager haves, rekvireres fra Heidi Mengel, Familiekonsulent fra Integration og Netværk, heimc@slagelse.dk.

Har du spørgsmål til ovenstående artikler, eller ønsker du mere viden om at forebygge traumer i børnehøjde, kontakt da Familiekonsulent, Heidi Mengel: heimc@slagelse.dk