Sprogpædagogik

At definere de flersprogede børn
Børnene kan hedde Yasmina, Tarek, Mustafa, Pernille, Edwyn, Olivia, Patti, Ernst og mange andre herlige navne. De kan behrske forskellige sprog i varierede grader og ofte er termen "tosproget" for begrænset til at kunne udsige noget om barnets sprogtilegnelse. Derfor benytter vi termen "flersproget".
Forståelsen af at være flersproget er, at det er en forståelse af sprog som bygger på det faktum, at barnet parallelt lærer flere sprog. Derfor ynder vi at bruge en mere relationel betegnelse som "minoritetssproget". Det henviser til, at der er et majoritetssprog og evt. flere minoritetssprog. Ofte følges betegnelsen af etniske markører om særlige grupper af flersprogede personer, fx mennesker fra Mellemøsten, mennesker fra Østen mfl.
Vi forholder os til forståelsen af, at et barn er flersproget uanset om det taler spansk-dansk, arabisk-dansk eller grønlandsk-dansk.
 
Flersprogethed hos børn
Et barns flersprogethed er ikke årsag til en senere sprogudvikling.
Vi anbefaler altid forældre, at de taler på det/de sprog, som de selv taler nuanceret på og at dagtilbuddet arbejder aktivt med barnets modersmål og inddrager det i dansksprogstilegnelsen.
Vi sondrer mellem flersprogede børn, der er sekventielt tosprogede og simultant tosprogede. De sekventielt tosprogede har lært et førstesprog og begynder senere at lære et andetsprog. De simultant tosprogede begynder at lære deres to sprog på samme tid og har derfor to førstesprog. Kriteriet er, at barnets skal være begyndt at lære begge sprog for treårsalderen (D. Bleses og A. Høyen, Når børn lærer sprog, Center for Børnesprog, 2011).
 
Skal der en særlig pædagogik til? 
Dagtilbud skal tale majoritetssproget i hverdagen nemlig dansk og arbejde med sprogtilegnelsen med inddragelse af barnets andetsprog.
Dette arbejde understøtter flersprogspædagogerne ved at arbejde visuelt understøttende omkring barnets forforståelse og anvendelse af de talte sprog. Der arbejdes ikke med modersmålsundervisning.
 
Flersprogspædagogernes pædagogiske arbejde er struktur-, funktions- og relations-orienteret. Derfor fokuserer flersprogspædagogerne på, hvordan barnet tilegner sig stadigt flere og mere nuancerede ord og begreber og formår at anvende disse i hele sætninger, der følger dansksproget ordrytme, lyde og ordforråd. Barnet må gerne anvende modersmål, og flersprogspædagogen kan bruge modersmålet til at oversætte danske ord og begreber.

Flersprogspædagogerne fokuserer endvidere på funktionen af det sprog som barnet udvikler og arbejder målrettet på at give barnet og institutionen redskaber til at udvikle sig mod forståelse af hinanden. Barnets ikke-sproglige kompetencer derfor også interessante i denne sammenhæng.

Endvidere arbejder flersprogspædagogerne med det pædagogiske miljø og de relationer, hvor sproget læres. Sproglige kompetencer kan ikke trænes adskilt fra den praksis, hvori træningen sker, idet barnets sociale inklusion og sprogtilegnelse betinger hinanden. Derfor fokuserer flersprogspædagogerne på, at sprogstimuleringen foregår i samvær med dagtilbuddets øvrige børn og personale og i almindelige dagligdags aktiviteter som rollelege, sanglege, maddage og båltænding. Nogle gange tilvejebringer flersprogspædagogerne aktiviteter målrettet det enkelte barn.

I det flersprogspædagogiske arbejde har flersprogspædagogen en tæt kontakt til personalet, evt. talehøregruppen og ofte med barnets forældre. Derfor deltager flersprogspædagogerne også i dagtilbuddets udviklingsarbejde efter behov.

Så nej, der skal ikke en særlig pædagogik til, men det er vigtig at have viden om flersprogede børns sprogtilegnelse for at kunne arbejde målrettet med dansksprogstilegnelse og understøtte familiens aktive medvirken hertil.

 

 

 
Siden er sidst opdateret 25. oktober 2017