Flersprogspædagoger

• LæseLegs-forløb i børnegrupper i samarbejde med det pædagogiske personale.
• Individunderstøttede indsatser for udvalgte børn i samarbejde med forældre og dagtilbudspersonale.
• Bredere vejledningsforløb for dagtilbud omkring dagtilbuddets muligheder for at tilvejebringe en fokuseret flersprogspædagogik indsats.

§11 Sprogvurdering og sprogstimulering  

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-årsalderen, jf. 1. pkt., eller 2-årsalderen, jf. stk. 4.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen beslutter på baggrund af en konkret, individuel vurdering, om børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i landet på grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten, skal have foretaget en sprogvurdering, jf. stk. 2. Forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en eventuel sprogvurdering efter stk. 1 og 2.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fremrykkes til børn i alderen omkring 2 år. Kommunalbestyrelsen kan i
forbindelse med sprogvurderingen i alderen omkring 2 år inddrage andre forhold end sprog hos barnet.

Stk. 5 Har kommunalbestyrelsen gennemført en sprogvurdering af barnet i alderen omkring 2 år, jf. stk. 4, skal kommunalbestyrelsen ikke gennemføre en sprogvurdering af barnet i alderen omkring 3 år, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 6 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at forældre med børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, i forbindelse med sprogvurdering efter stk. 2 og 4 gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et
dagtilbud.

Stk. 7 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogsti-muleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1, 2 og 4 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 8.

Stk. 8 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimulerings-tilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af sprogvurdering efter stk. 2 og 4 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter, jf. dog stk. 11.

Stk. 9 Sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimulering efter stk. 7, 8 og 11 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven.

Stk. 10 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 og sprog-stimulering efter stk. 7, 8 og 11, og at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Stk. 11 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud til børn, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller  8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1 eller 2, og til børn, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7   eller  8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2, når barnet ikke er optaget i et dagtilbud og barnet på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 eller 4 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Kommunalbestyrelsen beslutter det tidsmæssige omfang af de sprog-understøttende aktiviteter, og i hvilket omfang de sprogunderstøttende aktiviteter for det enkelte barn skal ske via optagelse i et dagtilbud, jf. dog stk. 7, 2. pkt.                                                                       

Sprogvurdering i Slagelse Kommune

Her fortæller vi om, hvordan vi i Slagelse Kommune arbejder med sprogvurdering:

Børn i 3-årsalderen bliver sprogvurderet i dagtilbud med TRAS-materialet såfremt det pædagogiske personale har en formodning om, at barnet har behov for sproglige indsatser. Dette gælder alle børn.

Hvis børn er udenfor dagtilbud, vil familien blive kontaktet med henblik på sprogvurdering af barnet i et af kommunens dagtilbud.

Hvis et barn er flersproget og har behov for dansksproglig indsats, skal familien sikre, at barnet modtager denne. En måde at sikre dette er, at barnet indskrives i ordinært dagtilbud. Der kan efter gældende lovgivning tillige oprettes obligatoriske dagtilbud for børn i 3-6 årsalderen i 30 timer om ugen.

Når et dagtilbud vurderer, at et flersproget barn har behov for en fokuseret sprogindsats, kan der efter behov tilknyttes en flersprogspædagog. Flersprogspædagogerne arbejder med et pædagogisk sprogscreeningsmateriale "Vis hvad du kan", som er udarbejdet med henblik på arbejdet med flersprogethed. 

Der er forskel på sprogvurderingsmaterialer

Der er ikke nogle sprogvurderingsmetoder, der alene giver et fuldkomment overblik over et barns sprogudvikling - der er tale om øjebliksbilleder. Derfor er det vigtigt at have øje for, hvordan barnets sprog udvikles over tid.

Når børns sprog måles kan man i princippet vurdere ud fra to måder:

1. Barnets sprog kan vurderes i forhold til jævnaldrende børns sprog.

2. Barnets sprog vurderes i forhold til barnets egen individuelle udvikling.

Den første type anvendes til at udlede, om et barn har behov for støtte i sin sprogudvikling. Når et flersproget barn, der ikke taler dansk før ved dagtilbudstart, får vurderet sin dansksproglige udvikling medfører det, at barnets sprog sammenlignes med en dansk sproget norm for, hvad et barn bør kunne på et givent alderstrin. Den er god til at udlede, om der er behov for en indsats. Den siger dermed ikke noget om hvilken type pædagogisk indsats, der bør tilvejebringes. Det gør den anden type derimod. Den anden type er ofte kriteriebaseret således, at der her vurderes ud fra specifikke sproglige kompetencer.

I Slagelse bruges TRAS og Vis hvad du kan. Begge materialer er kriteriebaserede. Når vi hos flersprogspædagogerne anvender sidstnævnte er det for at arbejde målrettet med det enkelte barn ud fra, hvor det er i sin andetsprogstilegnelse og herudfra etablere indsatser i samvær med barnets dagtilbud. Vi kan derud fra kriterievurdere, hvordan barnets sprogudvikling sker over tid. Her er fokus på barnets kommunikationsstrategier set ud fra en flersprogsnorm. Det betyder, at sprogtilegnelsen ses i lyset af, hvad barnet i forvejen behersker, hvor barnets har udviklingspotentialer og ud fra, hvor længe barnet har opholdt sig i et dansksproget miljø. 

• Webtil Pjece om sprogvurdering og sprogstimulering (pdf - nyt vindue)
• Arabisk pjece om sprogvurdering og sprogstimulering (pdf - nyt vindue)
• Pjece Danish as a second language (pdf - nyt vindue)
• Sprogvurdering og sprogstimulering Børne og Undervisningsministeriet (nyt vindue)

Vis hvad du kan

Hos flersprogspædagogerne har vi valgt at videreudvikle Undervisningsministeriets sprogscreeningsmateriale "Vis hvad du kan". Materialet er tiltænkt anvendelse for flersprogede børn i alderen 3 år og op til folkeskolens 10. klasse. I Slagelse Kommune anvender såvel flersprogspædagoger i dagtilbud som folkeskolens lærere dette materiale som en sammenhængende rød tråd i arbejdet med flersprogede børns sprogudvikling.

• Undervisningsministeriets sprogscreeningsmateriale (nyt vindue) 

Flersprogspædagogerne fokuserer endvidere på funktionen af det sprog som barnet udvikler og arbejder målrettet på at give barnet og institutionen redskaber til at udvikle sig mod forståelse af hinanden. Barnets ikke-sproglige kompetencer derfor også interessante i denne sammenhæng.

Endvidere arbejder flersprogspædagogerne med det pædagogiske miljø og de relationer, hvor sproget læres. Sproglige kompetencer kan ikke trænes adskilt fra den praksis, hvori træningen sker, idet barnets sociale inklusion og sprogtilegnelse betinger hinanden. Derfor fokuserer flersprogspædagogerne på, at sprogstimuleringen foregår i samvær med dagtilbuddets øvrige børn og personale og i almindelige dagligdags aktiviteter som rollelege, sanglege, maddage og båltænding. Nogle gange tilvejebringer flersprogspædagogerne aktiviteter målrettet det enkelte barn.

I det flersprogspædagogiske arbejde har flersprogspædagogen en tæt kontakt til personalet, evt. talehøregruppen og ofte med barnets forældre. Derfor deltager flersprogspædagogerne også i dagtilbuddets udviklingsarbejde efter behov.

Så nej, der skal ikke en særlig pædagogik til, men det er vigtig at have viden om flersprogede børns sprogtilegnelse for at kunne arbejde målrettet med dansksprogstilegnelse og understøtte familiens aktive medvirken hertil.

Flersprogspædagogerne indarbejder løbende forskellige temaer i samarbejde med dagtilbuddene, så der er sammenhæng med den pædagogiske læreplan. Derfor har der været særlige temaer, som har dannet baggrund for årshjulene. Nedenstående finder du derfor kun det aktuelle årshjul:

• I 2011-13 var det særligt Slagelse Kommunes Agenda 21-strategi, som dannede baggrund for arbejdet, hvor vi indførte Naturugen i uge 21. Fra start blev ugen en stor succes og har været en fast bestanddel af arbejdet lige siden. Formålet er at demonstrere via før, under og efterbearbejdning med personale og børn, hvordan sprogtilegnelse i og om naturen finder sted.
• I 2013-15 har det særligt været flersprogspædagogernes tilegnelse af vejledningskompetencer, MaryFondens LæseLegs-materiale og evaluering af læring, som har været i højsædet. Derfor har flersprogspædagogerne arbejdet målrettet med dels voksenpædagogik i bevægelsen fra at være en daglig hjælp i det praktiske arbejde med børnene  til at være en sparringspartner i forbindelse med dagtilbuddets sprogpædagogik. Dels at arbejde væk fra evaluering af aktiviteter til evaluering af børns læring med LæseLeg som omdrejningspunkt.
• I 2015-16 arbejdes særligt med etablering af god modtagelsespraksis for børn og familier med flygtningebaggrund. Samarbejdet med dagtilbudsområdet og med oprettelse af netværksgrupper blomstrer. Herudover arbejder vi med at få konsolideret en ny måde at tilvejebringe indsatser i dagtilbuddene på ud fra teamorganisering og fokuserede sprogindsatser.
• I 2016-17 arbejder vi med at få kvalificeret de sproglige handleplaner således, at de er konkrete og mulige at evaluere på efterfølgende. Endvidere har vi et særligt fokusområde, som omhandler vejledning til forældre og pædagogisk personale om valg af sprog på barnets vegne.

Maj 2018: Flersprogspædagogerne i Slagelse Kommune inviterer dagtilbud med flersprogede børn til et Frøprins forløb, som strækker sig over 4 uger. Vi tager udgangspunkt i eventyret Frøprinsen frit efter Brdr. Grimm. Vi arbejder metodisk sammen med dagtilbuddene via læselegskonceptet omkring eventyret. (Kronprinsesse Mary fonden har udviklet et sådan koncept, som bl.a kan fremme det flersprogede barns sprogtilegnelse) Vi arbejder med den dialogiske læsning forbundet med oplevelser, sansebaserede aktiviteter og lege, hvilket er altafgørende for de mindreåriges børns læring.

I uge 20 skal vi være ude i naturen, og får i løbet af ugen besøg af ca. 250 børn i alderen 2,8 – 6 år fra dagtilbud både i Skælskør, Slagelse, Korsør.

Hvorfor LæseLeg?

Børn med et lille ordforråd kan have svært ved at fungere i dagtilbuddet, fordi de har svært ved at udtrykke sig med sproget. Det er sværere for børnene at deltage i hverdagens aktiviteter og leg med jævnaldrende ligesom de bruger længere tid på at tilegne sig nye ord.

Når børnene skal starte i skole kan manglen på ord medføre at børnene får svært ved at læse og følge med. På sigt kan det medføre, at børnene har svært ved at tage en ungdomsuddannelse.

LæseLeg er et godt redskab til at styrke den kommunikative kompetence i alle børnegrupper. Flersprogede småbørn, som ikke kender det danske sprog og derfor heller ikke selv taler det, er vores målgruppe. Typisk har en del af børnegruppen ikke kendskab til læsning og bøger. Derfor er det godt at gøre dem tidligt bogvante via sjove aktiviteter sammen med en gruppe legekammerater og voksne, de er tryg ved. Inklusion i det sociale fællesskab er derved også en del af dette arbejde, og børnene bliver bedre til at tale sammen.

Bøgerne er udvalgt så det er børnebøger, der stimulerer børns fantasi og kommunikationsevner frem for bøger, der er instruerende og tenderer sandt/falsk og rigtig/forkert-forståelser. Endvidere er der svære begreber i bøgerne hvilket i særdeleshed er godt i arbejdet med flersprogede småbørns sprogtilegnelse. At få et nuanceret ordforråd og ordforståelse er netop at beherske den sproglige kompleksitet, så ikke alle drikkegenstande er "en kop" men "tudekop", "glas", "krus" osv.

Hvad er LæseLeg?

LæseLeg er et pædagogisk redskab, der gør det let at arbejde med dialogisk læsning i dagpleje, vuggestue og børnehave. Vi lægger særlig vægt på, at der er tale om Læse-LEG.

Det skal være sjovt at læse bøger, idet det er forudsætningen for, at børn oplever bogen som berigende for deres tilværelse. Ligeledes lægger vi særlig vægt på, at der er sammenhæng mellem bøgernes indhold, dagtilbuddenes læreplaner og pædagogiske aktiviteter, som gør det muligt at sanse og opleve elementer fra bøgerne. Den røde tråd skal være gennemgående og barnets nysgerrighed og spor følges.

Redskabet er udviklet af i et samarbejde mellem Mary Fonden, Den Obelske Familiefond og professor Dorthe Bleses, professor Stig Broström, professor Kristine Jensen de López og sprogvejleder Jette Løntoft og er inspireret af forskeren C. J. Whitehearsts dialogiske læsning som metode.

Hvordan bruger vi LæseLeg?

Flersprogspædagogerne bruger LæseLeg i arbejdet med de flersprogede småbørn. Dagtilbuddene kontakter flersprogspædagogernes koordinator to gange om året, hvorefter der laves en rulleplan for samarbejdet omkring børnene. Forældrene spiller en vigtig rolle: Derfor arbejder vi med fokusord, som forældre får med hjem. Vi laver særlige mødeskemaer for børnene, så forældre kan se, hvornår og hvordan der læses hvilke bøger. Hvis familierne vil låne bogen, kan de måske være heldige at låne en af dagtilbuddet og ellers så kan de lånes på bibliotekerne.

Vi anbefaler, at der læses mindst 20 børnebøger om året i hver læsegruppe. Antallet af bøger og formen på gruppernes arbejde aftales i samarbejde mellem flersprogspædagoger og dagtilbud.

• De voksne planlægger hvilken bog, der skal bruges og hvilke aktiviteter, der skal understøtte bogens indhold. Der vælges fokusord og quiz og forældre inddrages.
• 1. gennemlæsning: Forfatter og illustrator nævnes og bogen læses uden for mange afbrydelser. Børnene skal altså lytte og høre fortællingen til ende. Herefter tales der om bogen.
• 2. gennemlæsning: Bogen læses igen med indlevelse, afbrydelser og samtale. Børnene svarer på spørgsmål stillet af den voksne, der tales om særlige ord "elv", "moræne" osv. Børnene skal nemlig ikke have dansk "light" men mødes af udfordrende ord og begreber.
• 3. gennemlæsning: Børnene inddrages endnu mere og genfortæller bogen, taler om hvad de har lært, hvad de synes er sjovt, dumt osv.
• I ugen efter arbejdes der med aktiviteter målrettet bogens indhold. Der tegnes, dramatiseres, laves rollelege, synges, bygges, laves video, klippes og hoppes ud fra bøgernes indhold og temaer.

Evidens

Følgeforskningen viser, at LæseLeg virker. De børn, der har deltaget i LæseLegs-programmet, har udviklet signifikant bedre kommunikative færdigheder end børnene i kontrolgruppen, der har fået læst bøgerne op på sædvanligvis. Endvidere viser det sig, at jo flere LæseLegsforløb børnene indgår i, desto større udbytte får de. Dette uanset børnenes sproglige baggrund. Endvidere kræver arbejdet med børnenes talesprog ligeledes flere på hinanden følgende forløb.

• LæseLeg og dialogisk læsning (nyt vindue)

Sprog er en gave

Alle børn skal  lære sprog. Nogle børn skal lære flere sprog, allerede når de er helt små. Filmen: "Sprog er en gave fra mor og far" kan ses på 9 forskellige sprog.

• Integrationsviden (nyt vindue)
   
• Dansk Flygtningehjælp (nyt vindue)
   
• Danmarks Evalueringsinstitut (nyt vindue)
    
• Bibliotekernes information for flygtninge og indvandrere (nyt vindue)
   
• Ibis - Uddannelse skaber udvikling (nyt vindue)
   
• Indvandrerbiblioteket (nyt vindue)
    
• Mellemfolkeligt Samvirke (nyt vindue)
   
• Ny i Danmark, den officielle portal for udlændinge og integration (nyt vindue)

Sprogforum:

Søg "Sprogforum" i Google og klik på: Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik. Her findes en række gode artikler om sprog og sprogtilegnelse.

Hjælp mit barn har lus:

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde materiale om bekæmpelse af lus og Apoteket.dk har lavet en film om lus. Du finder links herunder:

• Sundhedsstyrelsen lus (nyt vindue)

• Apoteket dk film hvordan opdager du lus? (nyt vindue)